Dagligdag og struktur

Dagligdagen og strukturen ses som en vigtig del af hverdagens forudsigelighed, her har borgeren  sit eget skemalagte program ude eller indenfor huset. Skemaet bygger på en fast struktur som borgeren står op til og følger.
Personalet støtter og opmuntrer den enkelte i at følge denne plan.
I planen indgår daglig rengøring, oprydning af værelse og fællesområder. Ligesom man deltager i alt andet dagligt forekommende aktivitet. Det kan være købe ind, dække bord, rydde af eller skrælle kartofler.

Der bliver lagt en ugeplan for huset ift. praktiske gøremål søndag aften, hvor alle mødes omkring køkkenbordet til planlægning og en kop kaffe eller lignende.

Der serveres morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe, aftensmad og lidt let aftenkaffe. Alle hjælper til ved disse måltider, j.fr. den plan som er aftalt om søndagen.

Man vil få tildelt vasketider efter behov. På disse dage skal man vaske sit tøj, sengelinned mm., få det hængt til tørre, lægge det sammen og i sit skab på værelset. Det er ikke ok, at der går flere dage inden det er lagt på plads. I sommerperioden benyttes der ikke tørretumbler.

Fonden Bostedet Broen


Skab udvikling - Giv din borger den bedste start.

Vi sætter fokus på Trivsel - Ressourcer og at komme sikkert i mål!