Miljøpædagogisk tilgang

Miljøpædagogisk tilgang går ud på, at pædagogerne på de bostedet forsøger at indrette de daglige aktiviteter efter principper, som bedst muligt støtter borgerne i at blive bedre til at klare sig selv og til at være sammen med andre mennesker. I den miljø-pædagogiske tilgang trænes (borgere der er i bo træning) også i daglige gøremål, så overgangen til at kunne klare sig selv, når man ikke længere bo trænes, bliver lettere.

Den miljø-pædagogiske tilgang er en behandlingsform, som betegner en planlagt brug af det, som sker i samspillet mellem borgerne og pædagogerne.

Miljøet skabes af pædagogernes holdninger, handlinger, ytringer, tanker og følelser, sådan som disse viser sig i samspillet med borgerne og sådan, som disse opleves af borgerne. Miljøet skabes også af bidrag fra borgerne og pædagogerne indenfor de fysiske omgivelser, som kan være med til at påvirke borgerne positivt.

For mennesker med psykisk sygdom indebærer miljø-pædagogisk tilgang at være og handle i og uden for bostedet (det miljø, man lever i til daglig) over en periode. I arbejdet med den miljø-pædagogiske tilgang er der fem stadier, som pædagogerne kan arbejde ud fra:

 

Beskyttelse – Støtte – Struktur – Engagement – Anerkendelse.

1) Beskyttelse:
Bevidste, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som sikrer fysisk velvære, og som mindsker belastningen ved at have utilstrækkelig selvkontrol eller afmagtsfølelse. Beskyttelse vil sige at give tryghed, skærme eller tage hånd om. Målet er at hindre destruktiv, udadreagerende adfærd. En vigtig del af beskyttelsen vil være forskellige kontrolforanstaltninger og grænsedragning.

2) Støtte:
Bevidste, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som fører til, at beboeren føler sig bedre/er gladere og får øget selvværdet. Grundtanken i støtten er, at få beboerne til at føle selvværd og sikkerhed og mindske fortvivlelse og angst. Udfordringen er at vurdere, hvor meget støtte og hvilken form for støtte, beboeren skal have. For meget støtte kan øge beboerens følelse af uduelighed, afmagt og afhængighed.

3) Struktur:
Bevidste, planlagte handlinger som skaber forudsigelighed i forbindelse med tid, sted og situationer. Struktur er alle de aspekter ved miljøet, som der kan skabes forudsigelighed omkring.
Strukturen skal få beboerne til at føle sig knyttede til omgivelserne uden at være bange for at blive invaderede eller overladt til sig selv.

4) Engagement:
Bevidst, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som fører til, at beboeren knytter sig aktivt til sit sociale miljø og ”lever” i dette. Målet er at bringe beboeren ind i en aktivt handlende fase, give ham/hende en følelse af at mestre tilværelsen, specielt i sociale sammenhænge. Det er ligeledes et mål, at beboeren påtager sig mere ansvar for sine handlinger.

5) Anerkendelse:
Bevidste, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som bekræfter beboerens individualitet.

 

Disse processer:
a) Tillader beboeren at udtrykke sin lidelse.
b) Tilrettelægges så beboeren bedre forstår sin egen utilstrækkelighed og regression.
c) Giver plads til at tolerere/acceptere afvigelser, tab og ensomhed.

Anerkendelse hører med til et ”helt” miljø-pædagogisk tilbud, men det er langt fra alle beboere, som kan deltage i eller få udbytte af disse processer. Det forudsætter, at beboeren har gennemgået en udvikling, der giver ham/hende et højere funktionsniveau, ligesom beboeren må have en vis grad af selvindsigt.

For at hjælpe de beboere som ikke er op på dette niveau, tilbydes disse personlige trænings og terapiformer som kan bringe dem til dette udgangspunkt. I hvor høj grad borgeren skal støttes i at komme op i niveauet, aftales i hvert enkelt tilfælde med borgeren og dennes hjemkommune/bestilleren ved indskrivningen i bostedet.

(Kilde: Miljøterapi ved John Gundersons)

Fonden Bostedet Broen


Skab udvikling - Giv din borger den bedste start.

Vi sætter fokus på Trivsel - Ressourcer og at komme sikkert i mål!